Returnering og ombytning
Vil du returnere eller bytte en vare? Sådan gør du:
1. Giv os besked
Udfyld formularen nederst på siden, eller skriv til info@crossfit3450.dk. Skriv:
- dit ordrenummer
- hvilke varer det drejer sig om
- om du vil fortryde købet, bytte (og i så fald til hvilken størrelse eller farve), eller reklamere over en fejl
- ved refusion: reg.nr. og kontonr., så vi kan overføre beløbet
Fortryder du købet, skal vi have besked inden for 14 dage, efter du har modtaget varen. Du kan også bruge standardfortrydelsesformularen.
2. Send varen
Pak varen forsvarligt ind og send den til:
CrossFit3450 ApS
Nymøllevej 2
3450 Allerød
Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav. Gem kvitteringen for afsendelse.
3. Fragt
Fortryder du et køb, betaler du selv returfragten. Er der tale om en berettiget reklamation, refunderer vi dine rimelige fragtomkostninger.
4. Pengene retur
Vi tilbagebetaler senest 14 dage efter, at vi har fået din besked om fortrydelse. Vi kan vente med at betale, til vi har modtaget varen, eller du har vist, at den er sendt.
Alle vilkår står i vores refusionspolitik.